Antimobbestrategi

Formål

Det er et fælles ansvar for lærere, pædagoger, forældre, elever og skoleledelse at arbejde bevidst for, at ingen bliver mobbet og at skolen er et rart sted at være.

Målsætninger

Værdier som trivsel, tryghed, åbenhed og ærlighed skal danne grundlag for samværet på Langå Skole.

Skolens forståelse af mobning

En person bliver mobbet når han eller hun ved gentagne handlinger over en vis tid føler sig udsat for fysisk, psykisk og / eller verbal overlast.

Foregår i en social sammenhæng, som barnet ikke kan trække sig fra.

I dag anser man mobning for at være et gruppefænomen, og at mobning opstår, når en bestemt gruppe børn f. eks. en skoleklasse ikke kan få fællesskabet til at fungere.

Tidligere så man mobning som noget der knyttet sig til bestemte personer og deres måde at være på og se ud på.

Mobning kan opstå, når stemningen i en klasse er præget af utryghed og usikkerhed. Det bliver den negative og dårlige opførsel – ofte rettet mod én eller flere klassekammerater – som klassen bliver fælles om. Måske præget af fejlfinderkultur og manglende respekt for klassekammerater.

Det bliver ”normalt” at tale grimt, nedsættende og hårdt til hinanden, at gøre grin med hinanden, at holde hinanden udenfor og endda være onde mod hinanden.

Digital mobning

Krænkende, nedværdigende og ekskluderende handlinger, som børn udsættes for gennem sociale medier.

Mobning og chikane på nettet er ofte ledsaget af den mobning der f. eks. foregår i skolen
Kan foregå døgnet rundt, der er ikke noget fristed

Konflikt

En konflikt er en uoverensstemmelse, der indebærer spændinger i og mellem mennesker.

Konflikter er en normal del af ethvert liv, hvor mennesker er sammen. Det handler overordnet om at få fællesskaber til at fungere, så modsætninger og misforståelser kan komme frem og blive bearbejdet konstruktivt til gavn for den fælles udvikling.

På Langå Skole synes vi der bør være plads til drillerier på den gode måde. Det vil sige når det er ment på en god måde og sagt med glimt i øjet. Det er personalets opgave at støtte eleverne til at udvikle selvforståelse ift. til andre elevers grænser. Drillerier af negativ art, kan hurtig udvikle sig til konflikter og mobning.

Forebyggelse

Definition af de voksnes roller

Skolebestyrelsen udstikker rammerne:

  • laver principper for antimobbestrategier.
  • medvirker til at der skabes nødvendige rammer for at principper, tænkning og handling kan realiseres i overensstemmelse hermed
  • Forældrene har ansvaret for elevens opførsel og trivsel:
  • forældrene styrker deres børns selvværd eller selvfølelse.
  • forældrene deltager konstruktivt i skole-/ hjemsamarbejdet.
  • forældrene lærer deres børn at respektere, acceptere og tage hensyn til andre samt deltagelse i skolens forpligtende fællesskab
  • Skolens ledelse har det daglige ansvar:
  • sikrer at der i alle klasser arbejdes med klassens læringsmiljø
  • sikrer at materiale vedr. mobning er tilgængeligt både til brug i klasserne og sammen med forældrene bl.a. i samarbejde med AKT-lærere.
  • sikrer at der er et fornuftigt tilsyn med elevernes aktiviteter i frikvartererne.
  • sikrer at der findes en fælles aktionsplan, som kan anvendes såvel på skole- som på klasse/gruppeniveau.
  • Skolens medarbejdere har medansvar for positiv trivsel:
  • alle medarbejdere arbejder målrettet på at udvikle læringsmiljøet i klassen/ gruppen/ hos den enkelte.
  • forskellige børn skal mødes forskelligt.
  • følger aktionsplan for forebyggelse af mobning

 

Før hvert skoleårs start afholdes teammøder, hvor teamet aftaler samværsregler, der indeholder regler for:

  • sprog
  • adfærd
  • normer
  • trivsel
  • aftale om en mulighed for et bestemt ”stopsignal”

Det endelige regelsæt udarbejdes sammen med eleverne.

Reglerne hænges op i klassen. Reglerne præsenteres på det første forældremøde.

Alle arbejder på at skabe en positiv ”vi-fornemmelse” i klassen.

Der kan etableres en venskabsklasse, bestående af en ældre og en yngre klasse. Der laves løbende evaluering af klassens trivsel.

Alle lærere griber ind overfor tiltag til mobning – refererer til klasseleder/klasseteam.

Udover det daglige arbejde med klassens trivsel, anvender skolen de nationale trivselsundersøgelser årligt som et systematisk værktøj til at kortlægge trivsel på skolen. Ledelsen forpligter sig på sammen med skolebestyrelsen og elevrådet at handle på de resultater, som trivselsundersøgelsen viser.

Ift. digital mobning undervises eleverne i at begå sig på SoME løbende på relevante årgange.

Hvad gør vi for at fremme elevernes generelle trivsel?

Begrebet trivsel har mange facetter og kan anskues ud fra et tredimensionelt perspektiv:

  • Psykisk og fysisk velbefindende
  • Faglige og personlige kompetencer
  • Oplevelse af støtte og inspiration fra omgivelserne

Arbejde med trivsel foregår på mange og varierede plan. Vi har flere fællesarrangementer på tværs af skolen, et af formålene er at skabe tilhørsforhold og tryghed som er med til at danne et grundlag for trivsel.

Det daglige trivselsarbejde består bl.a. af at udvikle elevernes sociale kompetencer i de sammenhænge hvor det giver mening. f.eks. gennem samtale og fokus på at lære og løse konflikter på en konstruktiv måde.

For at nævne andre tiltag der også er en del af trivselsarbejde på skolen, er det f.eks. fri for mobberi i de små klasser, bevægelse for indskolingen, venskabsklasser, morgensang, ”anderledes dage” , skolefester og andre elevarrangementer, tilbud om forebyggende trivselsforløb for klasser fra skolens akt-team, fokus på tidlig indsats i specialundervisningen.

Handlepligt ved mobning eller lignende

Ved mistanke om mobning gribes straks ind med kontakt til klasseleder/kerneteam der derefter orienterer ledelsen. Hurtig indsats er vigtig. Når man står med akutte problemer, må man kunne lægge andet fra sig. Nedenstående handlingstrappe følges, den angiver rækkefølgen for handlinger og involvering i forbindelse med mobning eller lignende. Skolens ledelse informeres og inddrages i hele processen.

A. Der laves først en vurdering af situationen. Her bruges værktøjet: Hvad er mobning og mobbelignende situationer

 B. Hvis der konstateres mobning eller lignende, skal udarbejdes en handleplan senest 10 arbejdsdage efter. Her kan man evt. bruge værktøjet: Skabelon til handlingsplan

C. Skolen er desuden i gang med at udarbejde egen aktionsplan, som tager udgangspunkt i DCUM’s værktøj

Ansvar for indgriben og opfølgning

Skoleledelsen inddrages ved mistanke om mobning. Herefter aftales det mellem lærer/pæd.team og ledelse om det videre forløb og ansvar for de enkelte steps. Forældre orienteres og involveres løbende i processen, ligesom at både de indvolverede elever og resten af klassen/årgangen/afdelingen inddrages i forløbet med at styrke læringsmiljøet fremadrettet.

Forankring

Langå Skoles antimobbestrategi evalueres løbende i skolebestyrelsen, på pæd.råd og i elevrådet. Det er et fælles ansvar blandt alle skolens aktører, at skolens strategier og handleplaner overholdes og efterleves, og man forpligter sig på at støtte hinanden i korrekt brug og implementering.