Indsatsområder

Skolens aktuelle fokuspunkter er inklusion og det naturvidenskabelige fagområde.

Inklusion

Hvorfor?
Vi har altid arbejdet på at være en rigtig god skole for langt de fleste og ser det som en naturlig videreudvikling i den proces.

Formål:
Vi skal udfordre os selv, så vi sikrer øget fokus på den enkelte elevs udviklingsmuligheder i det dynamiske fællesskab.

Succes:
Oplevelse af generel trivsel og udvikling, kan f.eks. underbygges af undersøgelser, fraværsstatistikker, præstationer, arrangementer etc.

Initiativer:
Tættere samarbejde mellem Satellitten og den øvrige skole (vekselvirkning mellem stormøder og mere målrettede projekter, hvor viden og holdninger påvirkes).

Det naturvidenskabelige fagområde

Hvorfor?
Vi har fået nye fysiske rammer og har aktuelle, positive erfaringer fra udskolingen.

Formål:
Vi skal udnytte de nye muligheder og søge det dynamiske spændingsfelt, hvor de enkelt faglige og tværfaglige udfordringer mødes.

Succes:
Oplevelse af generel udvikling af fagområdet med stigende interesse, kreativitet og innovation, kan f.eks. underbygges af undersøgelser, udstillinger, initiativer, præstationer, arrangementer etc.

Initiativer:
Tættere samarbejde mellem de forskellige fagudvalg og mellem de enkelte klassers/årganges faglærere.

Opfordring til ”mini-eksperimentarium-turnus”, vidensdeling mv. Fortsat aktiv deltagelse i Quest-samarbejdet.