Antimobbestrategi
Det er et fælles ansvar for lærere, pædagoger, forældre, elever og skoleledelse at arbejde bevidst for, at ingen bliver mobbet og at skolen er et rart sted at være.
Mobning skal modarbejdes både i børnegrupper og medarbejdergrupper.
Værdier som trivsel, tryghed, åbenhed og ærlighed skal danne grundlag for samværet på Langå Skole.
En person bliver mobbet når han eller hun ved gentagne handlinger over en vis tid føler sig udsat for fysisk, psykisk og / eller verbal overlast.
Foregår i en social sammenhæng, som barnet ikke kan trække sig fra.
I dag anser man mobning for at være et gruppefænomen, og at mobning opstår, når en bestemt gruppe børn f. eks. en skoleklasse ikke kan få fællesskabet til at fungere.
Tidligere så man mobning som noget der knyttet sig til bestemte personer og deres måde at være på og se ud på.
Mobning kan opstå, når stemningen i en klasse er præget af utryghed og usikkerhed. Det bliver den negative og dårlige opførsel – ofte rettet mod én eller flere klassekammerater – som klassen bliver fælles om. Måske præget af fejlfinderkultur og manglende respekt for klassekammerater.
Det bliver ”normalt” at tale grimt, nedsættende og hårdt til hinanden, at gøre grin med hinanden, at holde hinanden udenfor og endda være onde mod hinanden.
Digital mobning
Krænkende, nedværdigende og ekskluderende handlinger, som børn udsættes for gennem sociale medier.
Mobning og chikane på nettet er ofte ledsaget af den mobning der f. eks. foregår i skolen
Kan foregå døgnet rundt, der er ikke noget fristed
Konflikt
En konflikt er en uoverensstemmelse, der indebærer spændinger i og mellem mennesker.
Konflikter er en normal del af ethvert liv, hvor mennesker er sammen. Det handler overordnet om at få fællesskaber til at fungere, så modsætninger og misforståelser kan komme frem og blive bearbejdet konstruktivt til gavn for den fælles udvikling.
På Langå Skole synes vi der bør være plads til drillerier på den gode måde. Det vil sige når det er ment på en god måde og sagt med glimt i øjet. Det er personalets opgave at støtte eleverne til at udvikle selvforståelse ift. til andre elevers grænser. Drillerier af negativ art, kan hurtig udvikle sig til konflikter og mobning.
Hvad er trivsel?
Begrebet trivsel har mange facetter og kan anskues ud fra et tredimensionelt perspektiv:
- Psykisk og fysisk velbefindende
- Faglige og personlige kompetencer
- Oplevelse af støtte og inspiration fra omgivelserne
Før hvert skoleårs start afholdes teammøder, hvor man afstikker samværsregler (tager afsæt i ovenstående handleplan), der indeholder regler for:
- sprog
- adfærd
- normer
- trivsel
- aftale om en mulighed for et bestemt ”stopsignal”
Det endelige regelsæt udarbejdes sammen med eleverne.
Reglerne hænges op i klassen.
Reglerne præsenteres på det første forældremøde.
Alle arbejder på at skabe en positiv ”vi-fornemmelse” i klassen.
Der etableres en venskabsklasse, bestående af en ældre og en yngre klasse.
Der laves mindst en månedlig evaluering af klassens trivsel.
Alle lærere griber ind overfor tiltag til mobning – refererer til klasseleder/klasseteam.
Udover det daglige arbejde med klassens trivsel, anvender skolen trivselsundersøgelser minimum to gange årligt som et systematisk værktøj at kortlægge trivsel/mistrivsel på.
- I første del af skoleåret er det klassetrivsel. Dk som kan give et øjebliksbillede på elevens trivsel i skolen, og fungere som klasseteamets afsæt for det videre pædagogiske arbejde med klassens trivsel.
- I andre del af skoleåret er den nationale trivselsmåling som giver et billede af klassens generelle trivsel.
Hvad gør vi for at fremme elevernes generelle trivsel?
Arbejde med trivsel foregår på mange og varierede plan. Vi har flere fællesarrangementer på tværs af skolen, et af formålene er at skabe tilhørsforhold og tryghed som er med til at danne et grundlag for trivsel.
Det daglige trivselsarbejde består bl.a. af at udvikle elevernes sociale kompetencer i de sammenhænge hvor det giver mening. f.eks. gennem samtale og fokus på at lære og løse konflikter på en konstruktiv måde.
For at nævne andre tiltag der også er en del af trivselsarbejde på skolen, er det f.eks. fri for mobberi i de små klasser, bevægelse for indskolingen, venskabsklasser, morgensang, ”anderledes dage” , skolefester og andre elevarrangementer, tilbud om forebyggende trivselsforløb for klasser fra skolens akt-team, fokus på tidlig indsats i specialundervisningen.
Ved mistanke om mobning gribes straks ind med kontakt til klasseleder/kerneteam der derefter orienterer ledelsen.
Hurtig indsats er vigtig. Når man står med akutte problemer, må man kunne lægge andet fra sig.
Der gennemføres strukturerede samtaler med offeret, herunder opfølgningssamtaler og aftaler.
Individuelle samtaler med mobberen (mobberne) – ved gruppemobberi afholdes også gruppesamtaler. Ved samtalerne gøres følgende klart:
- at man ved, hvad der er foregået
- skolens holdning til mobning præciseres
- hvad skolen har tænkt sig at gøre i det konkrete tilfælde
- der laves aftaler med mobberen – disse skrives ned
- der bliver sat fokus på ham/hende
- støtte til at ændre adfærd
Der kan hentes hjælp fra AKT-lærerne.
Mobbernes forældre kontaktes.
I tilfælde af groft mobberi og gentagne brud på indgåede aftaler kommer sanktioner i anvendelse (f.eks. udelukkelse fra klassen, hjemsendelse, forældre indkaldes til møde).
Elevrådet har et medansvar for positiv trivsel:
- samler de forskellige klassers ”spilleregler” for trivsel.
- tager emnet på som et fast punkt på elevrådsmøderne.
Klassen/gruppen udarbejder ”spilleregler”:
- arbejder med værdier og udarbejder trivselsregler.
- diskuterer konsekvenser.
- diskuterer klassens / gruppens trivsel i klassens tid.
Den enkelte elev har medansvar for klassens/ gruppens trivsel:
- skal være aktiv i udarbejdelse og overholdelse af trivselsregler for klassen.
Skolebestyrelsen udstikker rammerne:
- laver principper for mobning.
- medvirker til at der skabes nødvendige rammer for at principper, tænkning og handling kan realiseres i overensstemmelse hermed.
- arrangerer temamøder for forældrene om mobning.
Forældrene har ansvaret for elevens opførsel og trivsel:
- forældrene styrker deres børns selvværd eller selvfølelse.
- forældrene deltager konstruktivt i skole-/ hjemsamarbejdet.
- forældrene lærer deres børn at forskellighed er en berigelse.
- forældrene lærer deres børn at respektere, acceptere og tage hensyn til andre.
Skolens ledelse har det daglige ansvar:
- sikrer at der i alle klasser arbejdes med sociale kompetencer.
- sikrer at materiale vedr. mobning er tilgængeligt både til brug i klasserne og sammen med forældrene bl.a. i samarbejde med AKT-lærere.
- sikrer at der er et fornuftigt tilsyn med elevernes aktiviteter i frikvartererne.
- sikrer at der findes en fælles aktionsplan, som kan anvendes såvel på skole- som på klasse/gruppeniveau.
Skolens medarbejdere har medansvar for positiv trivsel:
- alle medarbejdere arbejder målrettet på at udvikle de sociale kompetencer i klassen/ gruppen/ hos den enkelte.
- forskellige børn skal mødes forskelligt.
- følger aktionsplan for forebyggelse af mobning.