Privatejede digitale devices med netadgang
Her kan du læse Langå Skoles principper for brugen af privatejede telefoner, smartwatches, pc'er m.m. med netadgang.
Princip for mobilfri skole på Langå Skole
Langå skoles er en mobilfri skole. Det betyder, at elevernes private mobiltelefoner, smartwatchens, computere og andre devices med adgang til internet, opkald, kamera med videre ikke må anvendes i skoletiden. Princippet gælder for alle klassetrin og træder i kraft fra skoleåret 2026/2027
Vi ønsker at skabe en skole præget af nærvær, tilstedeværelse og stærke fysiske fællesskaber. En mobilfri skole skal give eleverne bedre mulighed for at være sammen, fordybe sig, deltage aktiv i undervisningen og tage del i fællesskabet uden digitale forstyrrelser.
Princippet gælder på hele skolens fysiske matrikel, inde som ude, og omfatter også SFO.
Princippet gælder også i pauser samt under udflugter, lejrskoler og lignende aktiviteter, der finder sted i skoleregi uden for matriklen.
De enkelte lærere vil indsamle elevernes devices' fra morgenstunden, hvorefter de låses inde. Enhederne udleveres igen ved skoledagens afslutning. For elever, der går i SFO, udleveres enhederne ved afslutningen af deres dag i SFO.
I særlige undervisningssituationer kan mobiltelefoner anvendes, hvis det vurderes relevant af skolens medarbejdere.
Eventuelle særaftaler for enkelte elever indgås i samarbejde med elevens forældre, kerneteamet og skolen ledelse.
Princippet genbesøges én gang årligt.
Senest godkendt d. 30. juni 2026